Hammer Tilbage til forsiden

Om Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

mjjzf

Om hammeren som symbol.

Som lingvist med stor interesse for kommunikative strukturer - og med sproginteresser, der også spreder sig til programmering - var jeg nødt til at registrere domænet Syntaktisk.dk, hvor du står nu.

Jeg deler mit liv og mit hjem i midten af Valby med min kone Juliánna og vor søn Matthias og datter Izabel.

Jeg har arbejdet indenfor en række forskellige områder, men det har generelt haft administration med IT-funktioner og regnskab som omdrejningspunkt.
Se mit CV for detaljer.

Jeg er interesseret i og entusiastisk omkring GNU/Linux, hvor jeg i lang tid har foretrukket Slackware - mere om mine præferencer på W&R Slackware.
Jeg er trods min fraflytning fortsat medlem af bestyrelsen for den Fynske Linuxbrugergruppe.
Jeg har desuden deltaget i oversættelsen af en række open source-projekter, som jeg prøver at holde regnskab med på projektsiden hos min virksomhed UforA.

Jeg har en BA-grad i russisk fra Odense Universitet.
Det lærte jeg en hel del af. Jeg lærte i særdeleshed at holde af Anton P. Tjekhov (1860-1904). Jeg har en tanke om at blive kandidat en dag, men det må blive med tidens fylde - skal ikke være fuldtidsstuderende igen på denne side af pensionsalderen. Jeg er meget interesseret i historien omkring Den Russiske Befrielseshær og udviklingen i den historiske dom, der fældes over denne - en udvikling, der i høj grad afspejler udviklingen i det postsovjetiske Ruslands selvidentitet. Læs mit BA-projekt om emnet her.

Udover at beskæftige mig med det russiske sprog har jeg gået ind i Esperanto, japansk og senest arabisk.

Jeg står bag et online-tidsskrift ved navn Fri IT, som ganske vist ikke får helt så meget opmærksomhed, som det fortjener.

Jeg skriver fra tid til anden artikler til magasinet Nettips.

Jeg er fægter og medlem af Frederiksberg Slots Fægteklub.