Syntaktisk.dk

Jeg... er blind.
Jeg har udover denne side for nylig etableret to engelsksprogede hjemmesider;. Den ene med teknologisk kommentar - Technographer.net - og den anden med litterære, sproglige og historiske emner - Literate Lifestyle.
Se, på disse to sider har jeg installeret Wordpress - med det samme tema, endda. Et tema, veryplaintxt, som jeg godt kan lide, fordi det præsenterer teksten ret skarpt og uden en masse distraherende gejl.
Jeg har i øvrigt installeret Wordpress med Dreamhosts one-click-install-princip, hvormed man fra deres panel bare kan pege på et af éns registrerede domæner og sige: Installér her! Og der er en del forskellige valgmuligheder. Der er en forenklet version og en mere avanceret version - den sidste tillader redigering af opsætningen, hvor den første har en mere stram styring - men de holder nu éns hånd det meste af vejen alligevel, så det kan ikke være meget nemmere.
Se, der er så bare én ting, der virker... sært. Jeg har jo indstillet dem lidt efter lidt. Og den ene af dem, LL.net giver mulighed for at skrive kommentarer til indlæggene uden at være logget ind - det gør den anden ikke. Jeg kan ganske enkelt ikke se nogen forskel på de tos opsætning!

Jeg faldt over den bizarre side Free Magenta.
Eller rettere, siden er ikke så bizar - det er snarere dens emne, der er en anelse surrealistisk.
Sagen er, at T-Mobile, som anvender farven magenta i sit logo, har registreret selve farven som brand, hvorved den forhindrer andre virksomheder i at anvende farven til promovering. Utroligt, at den er gået igennem.
Det har netop været diskuteret på FSFEs postliste, hvordan man i den nye kampagne for fri PDF-læsere skal forholde sig til, at folk vanemæssigt associerer den røde farve, som Adobe har brugt til logoer, med PDF og omvendt. Der har været eksempler på grønne knapper - se på denne side i FSFEs wiki - som det i virkeligheden er svært at forbinde med noget, fordi vi er hjernevaskede med Acrobat Reader, som det plejede at hedde. Spørgsmålet er så, om Adobe ikke pludseligt banker på døren en dag, hvis man vælger at arbejde med den røde farve.

Jeg bemærker, at den source-baserede Lunar Linux, der har ligget stille for en tid, nærmer sig en ny udgivelse. Lunar er den eneste source-baserede Linuxdistribution, som jeg kom til at sætte pris på.
Jeg ser frem til udgivelsen - der er reserveret en partition til den.

Jeg har tidligere skrevet om at lave en live-CD med fokus på Esperanto - hvor jeg eksempelvis kunne inkludere Helen Fryers The Esperanto Teacher, som jeg har haft meget glæde af, og en oversigt over de de omfattende og ganske gode Esperanto-ressourcer, der er at finde på nettet. Jeg påtænker at lave en remaster af Wolvix.
Hvis man skal have det til at virke godt, skal man have en god måde at indtaste Esperanto-tegnene på. Det ser ud til, at det mest brugte er at redigere sin Xmodmap-fil. Jeg fandt en præsentation af dette i en tråd på Ubuntu Forums. Det virker fornuftigt, at dette er på plads i en Esperanto-live-CD: At man ganske enkelt omlægger sit keymap, så man kan lave Esperanto-bogstaverne uden at dette kommer i vejen for det tastatur, man i forvejen bruger.

Jeg har netop gjort et gensyn med det forunderlige fænomen, som er Church of the Subgenius - en religion, semi-religion, pseudo-religion, para-religion, måske? Det er i hvert fald en kirke baseret på J. R. "Bob" Dobbs - se billedet - og går ud på at søge efter "Slack" - og inden du spørger: Ja, Slackware er navngivet efter dette - som er noget i retning af fritænkning og harmonisk livsstil, defineret som at du gør det første, der falder dig ind; medmindre du er blevet påvirket så meget af sammensværgelsen (pinks), der forsøger at dræne dig for din ur-Slack.
Man mødes - det kaldes en devival - med de andre i grupper, clenches - som man i øvrigt opfordres til at bruge til at bryde ud og starte sin egen religion.
Et eksempel på god Slack er også den konklusion, at en hvilken som helst helgen, der er noget som helst værd, alligevel er genfødt som minimum 366 gange, hvilket betyder, at hver dag alligevel har et skær af hellighed, der berettiger til fejring/fest/god stil/god stemning/tilbedelse.
Kirken er parodisk, men som de siger, enten en meget alvorlig spøg eller en exceptionelt velreflekteret humoristisk tilgang til virkeligheden. Som det siges i Book of the Subgenius:
If you don't laugh, you didn't get it, but if you ONLY laugh, you didn't get it.

Jeg sidder til én af dagens sidste præsentationer på Open Source Days - den meget sympatiske og underholdende Louis Suarez-Potts, der er community manager for OpenOffice.org. Inspirerende redegørelse for betydningen af formater og åben og fri software. Jeg finder det interessant, at han gentager mit eget indtryk af, at OOo er betragteligt bedre at bruge til et akademisk værk end MS-O. Notefunktionerne og bibliografifunktionen giver nogle muligheder, som man ikke finder andre steder - medmindre man skal i gang med at koble sammen med en lang række andre applikationer. Der er også en række bibliografiforbedringer i støbeskeen, men de når ikke at komme med i den første OOo3 - det må så komme senere. Det er noget at se frem til.
Som en lille ekstra detalje bemærker jeg også, at der er en Xfce-udvidelse ved navn Xfbib under udvikling - det er et lille udvidelsesprogram til at lave BibTeX med, og det bliver for alvor interessant, hvis programmet lader sig binde sammen med andre programmer. Mere om det, når jeg skriver videre om Xfce.
Det har været en fornøjelse at være med nok en gang - det er nogle år siden sidst, og jeg må indrømme, at det kan blive en anelse abstrakt, når jeg ikke møder folk i det såkaldt virkelige liv. Så som sagt, inspirerende.
Folk er ved at rydde op ny, så det er mest bare den afsluttende keynote med den altid overordentligt underholdende Dan Klein, der mangler. Nu kom jeg en anelse sent i seng i går (så sent, at det nærmest var tidligt), så jeg må indrømme, at nogle af foredragene var lidt tunge for mig - desværre særligt det ellers interessante Emacs-foredrag af Peter Toft og Kenneth Geisshirt.
For en gangs skyld udviste jeg et mindstemål af selvkontrol og blæste ikke en formue af i Polyteknisk Boghandels stand. Heller ikke Linuxpushers stand gik jeg amok i - købte blot et lille OpenBSD-mærkat til min maskine. Jeg har en tilbagevendende lyst til at køre OpenBSD, men det er ligesom en Joe Cocker-koncert: Det er fint, men det er ikke til at holde ud at se på!