da-DK.po

Bag den lidet sigende overskrift ligger en vis mængde arbejde...
Det er nemlig den danske sprogfil til tekstbehandlingsprogrammet Abiword. Det lader til at være mange versioner siden, at det har været oversat til dansk - så den har ikke været ude på dansk i et godt stykke tid.
Det har været lidt af en udfordring. Filen stod på oversættelsessektionen af Abiwords hjemmeside til at være 70% oversat. Men i praksis var det et spørgsmål om, at en gammel oversættelse var videreført til en ny sprogfil på automatiseret vis. Og det var fuldstændigt uanvendelige oversættelser! Så jeg kom på et lidt større arbejde med oversættelsen, end jeg havde forventet. En del af dem var markeret med mærkatet fuzzy, hvilket betyder, at der skal kigges nærmere på oversættelsen. Alle disse kunne i praksis slettes. Endnu mere kompliceret var det med de tekstrenge, der var markeret oversat - de var nemlig kun delvist fejlagtige.
Så hvor jeg ventede at skulle foretage 30% af en oversættelse, ville jeg i praksis have stået bedre, hvis jeg havde taget en tom fil til at starte med - snarere end at have arbejdet videre med et fejlbehæftet produkt.
Den nye version af Abiword, hvor min oversættelse er med, udkommer i dag. Håber, at der ikke er for mange fejl.
Nok om det - nu tager jeg til Amsterdam.

Chess Griffin: Words of praise

lr_small_logo.png
Dear Chess,
Just a few lines to say that I have recently downloaded all the old Linux Reality episodes and am now slowly listening my way through them.
It made me want to tell you that they were of a very good quality from the beginning and get progressively better as they go along.
Now, I know that this is no more than a few years ago, but a lot has happened in podcasting in the meantime - quite possibly this is partially due to you and the Lugradio boys hanging up their spurs, leaving both inspiration for aspiring podcasters and some listeners with serious withdrawal symptoms.
I continue to be impressed with how well you handled topics which are difficult with radio - the shows with terminal commands, where you have walked people through them step by step. This has been difficult for me even when I have had people in the same room.
The tour of Linux Reality also has reminded me of which episodes I will particularly be recommending to beginners. You have a lot of material which is good for the less experienced users, and some episodes in particular. You have a radio voice which is the equivalent of writing "Don't Panic" with large, friendly letters on the cover.
I have noted that you were on the recent BSDTalk episode 158, which I'll also be listening to.

Yours,
Morten

Tillykke til Peter

Der skal lige siges et tillykke til Peter - omkring Linux-verdenen kendt som The Slayer - som lige nok en gang er blevet far, denne gang til en lille dreng.
Jeg håber, at den lille familie har det godt. Så kommer der jo lidt ekstra billedmateriale til hans glimrende GIMP-instrukser!

OpenStreetMap

Jeg har for en tid siden skrevet en artikel på Nettips omkring det fantastiske projekt OpenStreetMap.
Jeg kom netop til at tænke på, at jeg lige ville se, om mine to naboer - en katolsk kirke og en skole - var med på kortet. Jeg har tidligere lavet nogle ting her omkring. Det viser sig, at man ikke blot tilføjer en kirke, men også dens tilhørsforhold! Smart nok. Jeg fik lagt de to ind, men efterhånden som jeg kiggede på listen over kortsignaturer, begyndte det at gå op for mig, at jeg kunne bruge ugevis på at opmærke mit lokalområde. Det er ganske imponerende, hvad det rummer - mulighederne for at lave en sådan opmærkning er meget omfattende.
Så jeg kan jo kun anbefale folk at kigge nærmere på OpenStreetMap.org og se, om der er noget, man kan tilføje i sit eget lokalområde.

Glade tider

Jeg har nok en gang sat kløerne i Glade. Det er et fascinerende værktøj, men det er svært bare lige at gå i gang med. Så det glæder mig meget at være stødt på Micah Carricks tutorials. Det skal blive interessant at komme lidt dybere ind i.

Ath5k for the win! En dag, i hvert fald.

Jeg har tidligere talrige gange berettet om mine kvaler med Atherosdriveren Ath5k, som er en del af Linux-kernen - en disposition, som man nok valgte at foretage en anelse for tidligt, men nu er den der, og så må man tage udfordringen op, ikke sandt?
Sagen er jo, at den hidtidige Madwifi-driver ikke er fri software - men det er jo så den, der er en del af kernen. Og så er tingene jo, som de skal være. De, der besøger mig fra tid til anden, har læst mine klagesange desangående.
Nu har sagen så udviklet sig således, at driveren faktisk virker. Og den virker faktisk rigtigt fint - den får netværket til at virke mere snappy, end det ellers var! Imidlertid indfandt der sig en anden ændring i netværket, som ændrede lidt på regnestykket...
Sagen er nemlig den, at jeg i lang tid udelukkende har haft MAC-filtreret mit netværk, og det er jo en dårlig vane at lade det være alt. Så jeg satte WPA-kryptering på netværket. Det viste driveren sig absolut ikke at bryde sig om. Det kunne den ikke klare. Jeg legede lidt med det på de forskellige distributioner, jeg har på systemet, og det viste sig gang på gang, at Madwifi kunne spille fint med WPA, men ikke Ath5k. Så det ser ud til, at jeg bliver hængende med den for en tid.
Jeg har jo kunnet konstatere, at denne driver er under massiv udvikling - der er megen opmærksomhed på den, og den melder sig ofte i kernens changelog, så man kan håbe, at de sidste bump i vejen snart udjævnes. Det skal understreges, at den i et miljø uden WPA-krypteringen kørte bedre end den oprindelige. Jeg bemærker også netop i Slackware-Currents changelog, at de inkluderer den seneste 2.6-kerne (ja, hvor tiderne skifter), så der er en vis forhåbning om, at den næste Slackware-udgivelse trækker hele maskinen, uden at det er nødvendigt at tilføje nogle drivere. Det skal jo være en fornøjelse at arbejde med.

Som en lille bonus skal det nævnes, at jeg på Technographer.net har skrevet en lille artikel om at lave RSS-feeds for podcasts med indlejrede medielinks, ifald der skulle være nogen med interesse for dette tema.
Det er sådan et feed, der kan lægges direkte ind i en podcastklient som Amarok eller Gpodder - og som fra Firefox 3.0 også kan tilgås direkte fra browseren.

Udgiv indhold