Syntaktisk.dk

Jeg bemærkede et indlæg af Daniel Udsen, hvori det kommenteres, at det år, vi lige er gået ind i, nok bliver det år, hvor det for alvor går op for folk, hvor mange oplysninger om sig selv, man har opgivet til fri anvendelse og distribution på nettet med tjenester som eksempelvis Facebook - oplysninger, som - idet de blot en enkelt gang har været frit tilgængelige - florerer i en eller anden form så godt som permanent (altså, net-permanent, hvilket vil sige i årevis).
Jeg oplever stadig flere, der gør sig tanker om at være blevet fundet på FB af bekendte - uagtet, om man er interesseret i det eller ej. Det er ved at være tiden, at folk - og ikke bare IT-Politisk Forenings medlemmer - bliver opmærksomme på, hvordan éns persondata bliver håndteret.
På denne weblog er der et link til min families hjemmeside. På min families hjemmeside har min kone engang postet et billede af vores gade. Det vil sige, at en person, som er lokalkendt eller kender én, der er det, kan spore sig frem til min bopæl. Måske er der et billede af min søn et sted, der viser hans institutionsplads - eller en kommentar en passant på en af de sider, hvor jeg er aktiv. Og den person, der indhenter disse oplysninger, er ikke nødvendigvis en person, som jeg gerne ser i mit nabolag eller i min søns vuggestue - ikke mindst, fordi jeg er kommunalt ansat og fra tid til anden har måttet formidle aktivanter nogle ganske ubehagelige nyheder om økonomisk sanktion eller deslignende.
Når jeg bruger mig selv som eksempel, er det fordi jeg er en af dem, der er klar over, hvor langt denne linje kan trækkes. Min tilstedeværelse på nettet i form af hjemmesider eller indekserede postlister, til install-arrangementer eller for den sags skyld fægteklubben eller universitetshjemmesiden er ret udbredt. Men der er mange, der kan risikere nogle ganske ubehagelige overraskelser; og jeg vil fortsætte med at indskærpe overfor folk, at de skal være klare over, hvilke oplysninger de udleverer.

Jeg har for en tid arbejdet lidt med at få Bluetooth til at spille ordentligt med Slackware.
Sagen er, at Bluez er inkluderet i Slackware - hvilket betyder, at en indsats over kommandolinjen kan give forbindelse til Bluetooth-enheder; men jeg har aldrig fået den til at acceptere min mobiltelefon som input device. Derfor ville jeg anvende KDE Bluetooth, som jeg har haft ganske gode erfaringer med under Pardus Linux.
Jeg fandt et Slackbuild, som jeg installerede. Installationen foregik, som den skulle. Når jeg startede programmet, fik jeg dog en svær bredside af fejlmeldinger. Jeg henvendte mig så i det officielle Slackware-forum, nemlig Slackware-sektionen af LinuxQuestions.org - og dér fik jeg så et klart og brugbart svar på forespørgslen. I øvrigt et svar af en sådan karakter, at jeg var ret glad over at have spurgt snarere end at forsøge at regne det ud selv.
Men nu virker skidtet. Meget tilfredsstillende.

Nu var de gode Opensuse-folk jo ude med 11.1 i god tid til jul, så man kan nå at være godt kørende i de nye år.
Jeg har denne gang tænkt mig at installere distributionen - jeg har jo tidligere brugt den, købte også en Suse 9.1-boks (hvilket ganske vist var en ret ringe udgivelse, men jeg støttede gerne projektet) - og har nu arbejdet lidt med live-CDen, og som altid skal det siges, at deres opsætning af Gnome er enormt flot. Den har altid været rar at se på, men den holder stilen godt, og det er et tema, jeg tror, at jeg kunne se på i længere tid.
Ganske vist vil den ikke uden videre hoppe på mit trådløse netværk, men det er antageligt på grund af Ath5k-driveren, som giver problemer med det krypterede netværk i de fleste af de nyere distributioner. Heldigvis er der en artikel om at bruge Madwifi i stedet, så jeg kan komme videre med det.

Et gensyn med et gammelt legetøj i en ny inkarnation:
The Nerd Test 2.0.
Jeg har altid scoret rimeligt godt (det er så i øvrigt også et tegn på, at man er det: At man opfatter en høj geek-score som noget positivt), og det ser ikke ud til at have ændret sig det helt store...
Den nye er lidt mere nuanceret end den gamle, men resultatet er nogenlunde det samme.

I dag skriver jeg på en anmeldelse af referencestyringssystemet Zotero. Zotero er overordentligt interessant - det er et system, der kan komme enormt langt.
Når jeg kalder det et system, så er det, fordi der er flere komponenter i det. I bund og grund er det et plugin til Firefox. Med det kan man lave en referenceliste over bøger, magasiner og så videre - ligesom med programmer som det meget brugte Endnote og friere (og mere betalelige) varianter som Pybliographer og JabRef.
Zotero giver så andre muligheder, som tager afsæt i dets udgangspunkt som browserudvidelse. Zotero kan tilføje hjemmesideadresser og -detaljer som materiale - og kan endvidere lave et aftryk af en hjemmeside, så hjemmesiden er lagret i den inkarnation, så man ikke er afhængig af, at den forbliver statisk. Man kan gøre det med hele sider, og man kan lave et tekstudvalg fra en hjemmeside og gemme det i Zotero. Når man gør det, kommer der en lille popup med, at tilføjelsen er foretaget.
Zotero kan høste data fra en række akademiske sider. Dette kommer til udtryk ved, at når man slår et værk op på f.eks. Jstor, så kommer der et lille ikon i Firefox' adresselinje; trykker man på dette, så kan metadataene omkring værket tilføjes til Zotero - forfatter, titel, sidetal, ISBN-nummer og så videre - med en reference om, hvor dataene er hentet fra. Denne import kan ske fra Amazon også.
For hver enkel datapost kan man vedhæfte filer, og man kan tilføje noter efter behov. I den Zotero-version, der er under udvikling i øjeblikket, tilføjes muligheden for at lave forskellige former for tekstformattering. Dette kommer til gode i en anden funktion: Muligheden for at generere rapporter over bibliografier. Her samles dataene omkring dataposterne sammen med noterne i et samlet format til HTML eller udskriftsklart. Det er en elegant løsning til f.eks. undervisningsbrug.

Men det var så Firefox-delen. Og som jeg nævnte, så er der flere komponenter - som er med til at gøre det endnu mere interessant. Der er nemlig plugins til OpenOffice.org og Microsoft Word. Og det betyder, at man kan bruge oplysningerne, som er indsamlet i Zotero, til integration i tekstbehandlingsprogrammerne. Det kan indsættes som referencer, tekststykker kan indsættes, og man kan generere en samlet litteraturliste direkte - det hele baseret på forskellige referencestandarder som 'Harvard Reference Format' eller som defineret i Chicago Manual of Style.
Det virker godt, og det er ret nemt at arbejde med. Det kan anbefales enhver, der laver akademisk arbejde eller bare har et behov for at holde styr på referencer og dokumentation, at kigge nærmere på Zotero.
Zotero er udgivet under Educational Community License og kan downloades på Zotero.org.

Jeg har jo i et stykke tid arbejdet med at lære japansk.
Der er jo en ubeskriveligt stor masse af undervisningsmaterialer på nettet, men det er af svingende kvalitet og metode - så det er ikke det hele, man kan få noget ud af.
Der er en række Youtube-videoer - som denne video om hilsener - som gør det noget nemmere.
Jeg har haft fornøjelse af JapanesePod også - med en daglig lydfil at lære af.
På The Japanese Page er der forskellige ressourcer, deriblandt noget udmærket Hiragana-dokumentation.
Der kommer mere her - der er gode ting.